Kalkstabilisering
PosteT: 10. februar 2015
Opdateret: 09. September 2025
JORD SKAL REDDE VORES JORD
Vores jord har det tydeligvis ikke godt. Vi bruger enorme mængder naturressourcer, udleder alt for meget CO2 og overskrider i det hele taget de planetære grænser massivt.
Men – jord kan blive et af de største enkeltbidrag til at rette op på dette. Til at kunne opfylde såvel regeringens klimaplan 2030 som Parisaftalen. Og specielt, hvis vi kalkstabiliserer jorden, da mulighederne for at nyttiggøre jorden dermed øges markant.
BREAKING
Book allerede nu din plads til Danmarks første – og endda gratis – kursus i kalkstabiliseret jord hos IDA i København, onsdag 08. oktober 2025.
Bagefter vil du vide alt om, hvordan du kan spare penge, grus og CO2 ved at bruge kalkstabiliseret jord: IDA-arrangement nummer 361384 https://lnkd.in/d2MGhgm7
- Jord – fra sekundært til primært råstof
- Overskudsjord
Håndtering i dag
Lovgivning og tilgængelighed
- Generel viden om jordhåndtering
- Jord – fra sekundært til primært råstof
- Overskudsjord
Håndtering i dag
Lovgivning og tilgængelighed
- Generel viden om jordhåndtering
- Jord – fra sekundært til primært råstof
- Overskudsjord
Håndtering i dag
Lovgivning og tilgængelighed
- Generel viden om jordhåndtering
- Jord – fra sekundært til primært råstof
- Overskudsjord
Håndtering i dag
Lovgivning og tilgængelighed
- Generel viden om jordhåndtering
- Jord – fra sekundært til primært råstof
- Overskudsjord
Håndtering i dag
Lovgivning og tilgængelighed
- Generel viden om jordhåndtering
- Jord – fra sekundært til primært råstof
- Overskudsjord
Håndtering i dag
Lovgivning og tilgængelighed
- Generel viden om jordhåndtering
JORD – FRA SEKUNDÆRT TIL PRIMÆRT RÅSTOF
I Danmark ”producerer” vi årligt et overskud på mere end 15 millioner tons jord. Mindst – for der et stort mørketal. Nogle vurderer at der er tale om den dobbelte mængde – eller endnu mere. Denne overskudsjord, vil vi – i endog meget stor udstrækning – kunne udnytte i både bygge- og anlægsbranchen til erstatning for beton, stål, sand og grus – hvis vi stabiliserer den med kalk…
Men vi kan ikke spise vores egen hale. Når vi bliver bedre til at genbruge jord, vil der blive mindre overskudsjord. Så det gælder om at få identificeret mørketallet og udnytte al brugbar overskudsjord. Om få år bør vi ikke længere “opmagasinere” overskudsjord i støjvolde og udsætningsområder. Og det skal være slut med at køre overskudsjord ud på markerne. Vi får brug for al den brugbare overskudsjord vi kan skaffe. Og måske skal vi til at åbne “jordgrave” – på samme måde som vi i dag åbner grusgrave?
For tiden drøftes behovet for en national råstofplan. Og jeg er helt enig – der ER behov for en national råstofplan. MEN – hvad skal den baseres på?
I bygge- og anlægsbranchen forbruger vi mere end 90% af de 42 mio. m3 sand og grus, vi hvert år indvinder herhjemme – til lands og til vands. Og samtidig står vi for omkring 30-40% af den samlede CO2-udledning. Og det vil vi blive ved med, så længe der er grus nok. Så hvad kan ændre det? Flere grusgrave? Eller – er det netop manglen på grus, der kan ændre det?
Min oplevelse er, at tankegangen om at bruge alternative materialer endnu ikke er slået igennem – og slet ikke i anlægsbranchen. Og især nok ikke hos rådgivere og bygherrer.
Et eksempel. Herhjemme producerer vi årligt omkring 250.000 m3 slagger i en kvalitet, så det kan anvendes i vejbygning. Et materiale, der teknisk set er bedre end både bundsikringsgrus og stabilt grus. Dokumenteret af blandt andre Teknologisk Institut og blåstemplet af Vejdirektoratet som har udarbejdet vejregler for slagger (og som du kan læse mere om her Slagger – Ythat?). De 250.000 m3 er jo dermed marginale mængder i forhold til den samlede mængde sand og grus vi bruger. Og alligevel kæmper AFATEK for at få deres certificerede slaggegrus afsat på Sjælland. Og netop på Sjælland, hvor grus er en ”truet dyreart” og hvor vi hver dag importerer tusindvis af tons grus fra Jylland. Det giver simpelthen ingen mening!
Men det underbygger min oplevelse af, at vi i branchen helst vil tage det sikre valg og gøre som vi plejer. Så længe der ER tilstrækkeligt grus, vil vi hellere have det end noget som helst andet.
Og nej, jeg tror ikke at vi kan undvære grus. Men vi kan i meget høj grad reducere behovet for grus. Ikke blot cykelstier, men også veje kan vi – afhængig af trafikbelastning og afvandingsforhold – allerede i dag udføre helt uden grus. Så der er potentiale for at spare endog RIGTIG meget grus. Ved at bruge knust asfalt og knust beton, ved at bruge slagger, ved at bruge BSM og – ikke mindst – ved at bruge kalkstabiliseret overskudsjord. For kalkstabilisering af jord rummer et kæmpe potentiale. Det er det, vi sammen skal have undersøgt nærmere, inden vi blot åbner nye grusgrave.
For fremover vil kalkstabiliseret jord blive benyttet til formål som kun de færreste havde troet muligt – eller blot tænkt på – for få år siden.
OVERSKUDSJORD
OVERSKUDSJORD – SÅLEDES HÅNDTERES DET I DAG
Men som det er i dag, er det desværre alt for lidt overskudsjord, der nyttiggøres på en meningsfuld måde. I hovedstadsområdet aftager projektet for Lynetteholmen er stor mængde jord til opfyld. Men i andre dele af landet, hvor der ikke er tilsvarende store projekter, der har behov for jord, ender meget ude på markerne. For har en landmand problemer med at dyrke sin mark – fx hvis der er en lavning, der gør jorden våd – kan han få tilladelse til at fylde jord på. Men kun så meget som det er nødvendigt – der må ikke være tale om opbevaring eller deponi. Og jorden skal naturligvis være dokumenteret ren, og dermed være fri for forurening for såvel kemi som affald.
Men måske fyldes der nogen gange for meget jord ud på markerne? For der er mange millioner tons jord i overskud fra forskellige byggeprojekter rundt om i landet og det koster penge at komme af med jorden.
Nedenstående artikel på DR.dk fra 22 april 2025, giver et rigtig godt indblik i de primært økonomiske mekanismer, der driver håndteringen af overskudsjord herhjemme. Klik på illustrationen herunder for at læse den første artikel i rækken:
De tre journalister – Marie Lagoni Pedersen, Jonas Deiborg og Aida Kokanovic – har mig bekendt skrevet tre opfølgende artikler. Du kan læse dem på nedenstående links:
- 2025.04.27 – Mark er vokset med op til tre meter i højden ved herregård
- 2025.04.28 – Partier vil sætte en stopper for, at landmænd kan tjene millioner på at tage imod jord
- 2025.09.06 – Transportgigant i U-vending: Erkender nu at have brudt tilladelse om tonsvis af dumpet jord
OVERSKUDSJORD – LOVGIVNING OG TILGÆNGELIGHED
Vil du gerne bruge overskudsjord fra andre projekter er der en række lovkrav, der skal overholdes. Det er ikke noget jeg ved nok til, til at jeg vil udfolde mig om det her, så du må søge oplysninger andre steder, hvis du har behov for det. Men et godt sted at starte vil være at læse “den blå” vejledning herunder, udarbejdet af Vejdirektoratet.
En anden ting er at finde det nærmeste sted, hvor du kan du kan finde nok jord i den kvalitet du skal bruge. Her har der for efterhånden mange år siden været oprettet en portal på nettet, som siden blev pillet ned på grund af manglende efterspørgsel af overskudsjord. Men den er formentlig ved at blive genoplivet:
Arbejder du med overskudsjord, men kender du ikke denne glimrende vejledning som Vejdirektoratet har fået udarbejdet, så læs den! Formålet med vejledningen er at danne grundlag for håndtering af jord primært i forbindelse med anlægsprojekter. Rapporten understøtter en bæredygtig jordhåndtering inden for de gældende EU-retlige rammer under iagttagelse af national lovgivning, hvor denne ikke fraviges konkret ved anlægslovgivning.
Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Advokat Jacob Brandt, CODEX Advokater. Jacob er en af landets mest erfarne miljø- og planretsadvokater, med spidskompetence indenfor affalds- og ressourceregulering.
Blandt meget andet forklarer vejledningen begreberne, Overskudsjord, Projektjord, Bortskaffelse depot og deponi, Nyttiggørelse hhv. anvendelse, Genanvendelse hhv. Anvendelse og forklarer hvornår jord er affald og hvad der gælder når jord er affald.
Danmarks Miljøportal lancerede for 10 år siden portalen jordbase.dk. Men efter nogle år blev den pillet ned:
der var godt nok masser, der gerne ville af med jord
men alt for få, der ville aftage det
Nu arbejder Region Hovedstaden dog målrettet på at få portalen i luften igen.
Årsag? De muligheder som kalkstabiliseret lerjord allerede har indenfor vejbygning, men primært foranlediget af det kæmpe potentiale for både anlægssektoren og byggesektoren som nu vil blive udløst, efter det har vist sig at kalkstabiliseret lerjord er frostsikkert.
VIDEN OM JORDHÅNDTERING GENERELT
Et andet sted jeg kun kan anbefale at søge viden, er på den vist nok endnu ikke “offentliggjorte” portal jordhaandtering.dk. Den indeholder RIGTIG meget god viden.
Hjemmesiden jordhaandtering.dk er resultatet af projektet “Helhedsorienteret Bæredygtig Jordhåndtering”, som Region Hovedstaden har taget initiativ til i samarbejde med Bygherreforeningen. Projektet omfatter i alt 9 delprojekter. Bygherreforeningen repræsenterer et konsortium, hvori SWECO Danmark A/S og NIRAS A/S medvirker som tekniske konsulenter.
Formålet med projektet for overskudsjord er at bidrage til udvikling af nye måder til håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter, således at jordhåndtering sker på en mere ressourceeffektiv og bæredygtig måde – også i økonomisk forstand. Den overoverordnede målsætning er, at overskudsjord skal opfattes som en ressource og ikke som et affaldsproblem.
Læse også gerne disse trerigtig gode publikationer om bæredygtighed, grøn infrastruktur og miljørigtig jordhåndtering:
Den aktuelle sikkerhedssituation og klimaforandringer kræver styrkelse af forsyningssikkerhed og grøn omstilling. Dette indebærer store investeringer i energi-, vand- og transportinfrastruktur samt klimatilpasning af bygninger og anlæg.
Samtidig anerkendes de miljømæssige omkostninger ved anlægsarbejder, såsom CO₂-udledning og påvirkning af natur og biodiversitet. Byggeriets Handletank for Bæredygtighed, har fx fremlagt anbefalinger for at gøre branchen grønnere. Udspillet her sætter fokus på, hvordan branchen kan understøtte samfundets mål om mobilitet, forsyning, klima og natur.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, ønsker at øge fokus på, hvordan vi i Danmark arbejder med jordhåndtering. Derfor har FRI udarbejdet en ny branchevejledning for jordhåndteringsområdet. Vejledningen er udviklet med henblik på at sikre en ensartet og høj kvalitet i håndteringen af jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.
Den nye vejledning indeholder retningslinjer og anbefalinger, der skal bidrage til at rådgivere og andre aktører i branchen håndterer jord på en endnu bedre og mere ensartet miljømæssig forsvarlig måde.
Læs gerne hele pressemeddelelsen her.
Med 33 konkrete og handlingsorienterede anbefalinger viser Byggeriets Handletank for Bæredygtigheden vejen frem mod en mere bæredygtig sektor, der udleder betydeligt mindre CO2 og forurening, reducerer bygge- og anlægssektorens
ressourceforbrug, og øger cirkulariteten og biodiversiteten. Målet er en sektor, hvor materialespild og affald minimeres.
Med Handletankens arbejde ønsker bygge- og anlægssektoren at være en aktiv medspiller i den bæredygtige
transformation. Det kræver et stærkt og vedvarende samarbejde i hele værdikæden. Og det kræver, at den offentlige sektor, videninstitutioner m.fl. også bidrager. Kun i fællesskab kan vi bygge en grønnere og mere bæredygtig fremtid. Det er tid til at handle.
